Det er et af de første spørgsmål, folk stiller, før de begynder i psykoterapi. Hvor længe skal jeg gå? Svaret afhænger af, hvilken forskning du spørger. To af de største datasæt på området siger noget, der ved første øjekast ligner det modsatte af hinanden.
Den modsigelse er nøglen til at forstå dit eget forløb.
To store datasæt, to forskellige svar
21 samtaler til halvdelen
Den amerikanske psykolog Michael Lambert har fulgt mere end 10.000 klienter. Hans tal, som fagmagasinet Psychotherapy Networker har gennemgået, viser, at der gik 21 samtaler, svarende til cirka et halvt års ugentlig terapi, før halvdelen af klienterne havde opnået en klinisk betydningsfuld forandring. For at nå op på tre ud af fire klienter skulle der mere end 40 samtaler til.
Sammenlign det med de manualbaserede forløb i forskningsforsøg. De ligger typisk på 8 til 12 samtaler og næsten altid på 16 eller færre. Der er altså et betydeligt spring fra laboratoriet til virkeligheden.
Et halvt år lyder af meget. Men hvad er et halvt år mod flere års mistrivsel?
Overvejer du psykoterapi i København, er det et realistisk udgangspunkt at tænke i måneder frem for uger. Hos The Praxis i København K varer et individuelt forløb typisk fra nogle uger til flere måneder, afhængigt af hvad du vil arbejde med. En samtale på 60 minutter koster 1.400 kr.
Mange går i individuel terapi med problemer, der udspiller sig i parforholdet, som jalousi eller de samme konflikter igen og igen. Her kan det spare samtaler at tage partneren med. The Praxis tilbyder både individuel terapi og parterapi, så du kan også finde en parterapeut her, hvis problemet viser sig at bo mellem jer.
Flere samtaler, færre raske?
Så kommer det britiske modbillede. Psykologiforskerne William Stiles, Michael Barkham og Sam Wheeler analyserede 26.430 voksne patienter i det britiske sundhedsvæsens almindelige praksis. Resultatet blev offentliggjort i The British Journal of Psychiatry i 2015.
60 procent opnåede en pålidelig og klinisk betydningsfuld bedring. Men andelen var ikke højest blandt dem, der gik længst. Blandt patienter med tre samtaler lå den på 68,2 procent. Blandt dem med 16 samtaler var den 48,6 procent.
Betyder det, at kort terapi virker bedre end lang? Nej.
Good-enough level forklarer modsigelsen
Stiles og Barkham forklarer mønstret med det, de kalder et good-enough level. Patienter i almindelig praksis stopper typisk, når de har fået det godt nok. Den, der hurtigt får det bedre, stopper efter få samtaler. Den, der kæmper med noget tungere, bliver ved. Forskerne skriver selv, at data ikke beviser forklaringen. Men den passer på tallene, for den gennemsnitlige forbedring var nogenlunde den samme uanset forløbets længde.
Tænk på det som forskellen på en bus og en taxa. Bussen kører en fast rute med et fast antal stop. Taxaen kører, til du er fremme. Psykoterapi i praksis ligner taxaen.
Lambert og Stiles modsiger altså ikke hinanden. Lambert måler, hvor lang tid det tager for en hel gruppe. Stiles viser, at den enkelte stiger af, når vedkommende er fremme.
| Undersøgelse | Antal klienter | Hovedfund |
|---|---|---|
| Michael Lambert, USA | Over 10.000 | 21 samtaler før halvdelen opnåede klinisk betydningsfuld forandring, over 40 før tre ud af fire gjorde |
| Stiles, Barkham og Wheeler, Storbritannien (2015) | 26.430 | 60 procent opnåede klinisk betydningsfuld bedring, og andelen var højest i de korte forløb |
| Manualbaserede forskningsforsøg | Varierer | Typisk 8 til 12 samtaler |
Hvad betyder tallene for dit forløb?
Rytmen tæller mere end antallet
Et forløb på 20 samtaler spredt over to år er ikke det samme som 20 samtaler over et halvt år. Når der går for lang tid mellem samtalerne, bruger man de første minutter på at finde tilbage til, hvor man slap. Hos The Praxis anbefaler terapeuten som udgangspunkt, at der ikke går mere end to uger mellem samtalerne.
Ugentlige samtaler i begyndelsen og større mellemrum mod slutningen er en almindelig model. Den giver tempo, når der skal ske noget, og plads til at øve sig selv, når forandringen skal bundfælde sig.
Det store problem er de tidlige stop
Psychotherapy Networker har også omtalt en amerikansk opgørelse med omkring 30.000 klienter. Næsten 40 procent stoppede inden for de første to samtaler, og 80 procent stoppede før tiende samtale.
Noget af det frafald er good-enough level i praksis. Folk får det bedre og stopper. Men en del stopper, før arbejdet er begyndt, fordi kemien med terapeuten ikke var der. Det er en af grundene til, at The Praxis lægger vægt på den terapeutiske relation og tilbyder en gratis online forsamtale på 15 minutter, før forløbet går i gang.
Hvor mange gode forløb er endt efter anden samtale, fordi ingen talte om, at noget føltes forkert?
Den offentlige ramme
Går du til psykolog med lægehenvisning, giver en henvisning op til 12 samtaler med tilskud. Ved angst og depression kan der genhenvises én gang, så der i alt kan blive op til 24 samtaler. Ventetiden er til gengæld lang. Dansk Psykolog Forening opgjorde i 2023, at unge mellem 18 og 24 år i den gratis ordning i gennemsnit ventede 26 uger på behandling for angst og depression.
Danske Regioner har indgået en ny aftale om psykologbehandling, som trådte i kraft 1. oktober 2026 og løber frem til 1. juli 2028. Kortere ventetid er et af målene, men aftalen sætter ifølge Danske Regioners egen omtale ikke tal på.
Læg mærke til en detalje. Rammen på 12 samtaler ligger under det niveau, hvor halvdelen af Lamberts klienter havde opnået forandring. Det betyder ikke, at 12 samtaler er for lidt for alle. Ifølge Stiles og Barkham er de nok for mange. Men det forklarer, hvorfor en del mennesker oplever, at forløbet slutter, lige som det var begyndt at flytte noget.
Sådan ved du, om forløbet virker
Gør status efter fire til seks samtaler
Fire til seks samtaler inde i forløbet er et fornuftigt tidspunkt at gøre status. Ikke fordi du skal være færdig, men fordi du bør kunne mærke en retning. Stil dig selv to spørgsmål. Forstår jeg mit problem bedre end før? Og gør jeg noget anderledes i hverdagen, også bare en lille ting?
Er svaret nej til begge dele, så sig det til terapeuten. En god terapeut ser det som brugbar information, ikke som kritik.
Når det er tid til at stoppe
Good-enough level gælder også for dig. Mange tror, at terapi først er slut, når alt er løst. Sådan virker det sjældent. Et forløb kan sagtens slutte, når du har fået redskaber nok til at klare resten selv, og du kan altid vende tilbage senere.
Et spørgsmål til terapeuten
Spørg i den første samtale, hvordan I sammen vil vurdere, om forløbet virker. Svaret siger meget om, hvordan terapeuten tænker om tid, mål og afslutning.
Det rigtige antal samtaler er måske slet ikke et tal. Det er et punkt, hvor du kan mærke, at du kan bære resten videre alene. Spørgsmålet er ikke, hvor mange gange du skal komme. Spørgsmålet er, om du kan genkende det punkt, når du når det.
